Angst og behandling

Kender du et barn eller et ungt menneske, der lider af angst, eller lider du selv af angst ? så er du bestemt ikke alene

Hos os er der mulighed for både gruppeterapeutiske forløb og individuelle forløb ved angstlidelser.

Angst er en meget almindelig lidelse blandt børn og unge. Er du, eller har du kenskab til et barn eller et ungt menneske, der er rigtig god til at bekymre sig om både det ene og det andet, har svært ved at deltage i sociale sammenhænge eller på anden måde har en angstpræget tilgang til livet, kan det være særdeles hjælpsomt at deltage i et angstbehandlingsforløb.

Angstbehandling i grupper er hos os et forløb baseret på kognitiv adfærdsterapi. Kognitiv adfærdsterapi har forskningsmæssigt og i praksis vist sig at være en særdeles effektiv behandlingsform til unge med angst.

Vi tilbyder gruppeforløb i egne lokaler til børn, unge og deres forældre. Vi tilbyder også gruppeforløb på skoler og ungdomsuddannelser.

I gruppeforløbet øver de unge sig i at håndtere bekymringer og angst. De øver sig gradvist ud fra egne målsætninger, og de lærer, hvordan man kan forstå de mekanismer, der kan fører til angst. De unge lærer også at forstå og bearbejde de uhensigtsmæssige strategier og tankemønstre, der er til stede når man har angst.

Forældre vil blive inddraget i forløbet og vil via undervisning og supervision få viden om, hvordan de mest hensigtsmæssigt hjælper. Der må forventes hjemmearbejde mellem sessionerne.

Alle gruppeforløb starter med en grundig forsamtale, hvor både forældre og barnet/den unge deltager. Der er højest 6 familier i hver gruppe.

Er du angst og er fyldt 18 år, er der mulighed for at deltage i en gruppe for unge på din egen alder, hvor forældre ikke automatisk bliver inddraget.

Det er ikke hensigtsmæssigt for alle med angst at modtage behandling i gruppe. Derfor tilbyder vi også individuel behandling af angst. Ved de individuelle samtaler vil vi sammen tilrettelægge forløbet, så det passer bedst muligt til behovet for hjælp.

Eksamensangst/præstationsangst

Hvis du er meget bekymret og usikker omkring eksamen og/eller præstation, kan der være tale om eksamensangst. Måske er det mest op til eksamen eller i andre sammenhænge, hvor du skal præstere, at bekymrende tanker overvælder dig. Du kan deltage i en gruppe med andre, der har eksamensangst. I er minimum 4 og max 6 unge i en gruppe, og der deltager kun unge med eksamensangst. Der deltager ikke forældre i denne gruppe. Der er altid en individuel forsamtale, før du starter i gruppen.

Vi mødes en gang om ugen ca. 6-8 gange.

Læs mere om eksamensangst her

Kontakt

Psykologpraksis ung - voksen
Rugaardsvej 5
8680 Ry

T: 26 49 99 60
M:  kontakt@psykologfbu.dk

Vi er medlem af

Dpf

Find os på Facebook

Find mere information på vores Facebook side 
© All rights reserved

Vi anvender cookies

Ved tryk på "OK" accepterer du vores cookiepolitik.

OK Læs mere