Psykolog Mette Bergmann Schjødt

Hos Psykologpraksis ung - voksen tilbydes samtaleterapi, gruppeterapi, rådgivning m.m.

I 2017 startede jeg som selvstændig psykolog i egen praksis, indtil august 2020 hed min praksis psykologpraksis for børn og unge. I august 2020 skiftede praksis navn til psykologpraksis ung - voksen, idet målgruppen gradvist har ændret sig de sidste par år.

Jeg står for den daglige drift af praksis, ved behov samarbejder jeg med andre autoriserede psykologer, det kan for eksempel være når der er gruppeforløb.

Jeg er uddannet psykolog og autoriseret af psykolognævnet. Jeg har mange års erfaring som psykolog i kommunalt regi og har desuden erfaring fra psykiatien. De sidste 3 år har jeg arbejdet med kortere og længere terapeutiske forløb i egen praksis. 

Jeg har over 16 års erfaring med samtaler og undersøgelser af børn og unge, samtaler med voksne, vejledning til forældre samt rådgivning og supervision til forskellige faggrupper.

De sidste par år har jeg desuden opbygget solid erfaring med terapiforløb til voksne.

Jeg har igennem en årrække været tilknyttet bl.a. Viborg Ungsomsskole og Viborg Private Realskole som fast psykolog.

Jeg er uddannet fra angstklinikken på Aarhus Universitet i Cool kids/Chilled gruppeforløb, som er det materiale, der ofte anvendes i vores angstterapeutiske gruppeforløb. I en årrække har jeg implementeret gruppeforløb for unge med angst i Viborg Kommune.

Udover Cool kids/Chilled gruppeforløb tilbyder Psykologpraksis ung - voksen også gruppeforløb, hvor der anvendes en metakognitiv tilgang.

I løbet af de sidste par år har jeg videreuddannet mig indenfor den metakognitive tilgang, en tilgang jeg har erfaring med kan være meget effektiv ved især angstlidelser, stress og depression.

Selv for unge og voksne der er meget angste, stressede eller deprimerede har behandlingen virket, og langt de flest hjælpes til at fortsætte med deres uddannelse og arbejdesliv selv efter længere tids skolefravær eller sygemelding af kortere eller længere tids varighed.

Det er således min erfaring at individuelle samtaler, med fokus på afdækning af kognitive møstre (tankestrategier) og ændringer af uhensigtsmæssige tankestrategier, har en rigtig god effekt i det terapeutiske arbejde med unge og voksne.  

Jeg modtager løbende supervision på de konkrete sager jeg arbejder med og er godt i gang med specialistuddannelsen i psykoterapi. Jeg afsluttede i juni 2019 en 2 årig efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi med særlig fokus på unge. Jeg er pt. i gang med en efteruddannelse i metakognitiv terapi, som er en videreudvikling indenfor den kognitive adfærdsterapi.

Jeg beskæftiger mig primært med individuelle samtaleforløb til unge fra ca. 12 år og voksne, psykologiske undersøgelser og rådgivning til forældre. Jeg arbejder desuden med vejledning, foredrag og supervision til professionelle. 

 

Du er altid meget velkommen til at tage kontakt for at høre nærmere om, hvad Psykologpraksis ung - voksen kan tilbyde for at hjælpe netop dig.

Kontakt

Psykologpraksis ung - voksen
Rugaardsvej 5
8680 Ry

T: 26 49 99 60
M:  kontakt@psykologfbu.dk

Vi er medlem af

Dpf

Find os på Facebook

Find mere information på vores Facebook side 
© All rights reserved

Vi anvender cookies

Ved tryk på "OK" accepterer du vores cookiepolitik.

OK Læs mere